Og beskeden er ikke opløftende. O'Grady har brækket kravebenet og kan ikke fortsætte i det californiske etapeløb.
"Ifølge vores holdlæge er bruddet ikke så kompliceret. Stuart er ved godt humør og bliver i Californien til løbet er overstået og rejser derefter tilbage til Europa. Desværre er det dog et meget uheldigt tidspunkt at blive skadet på," siger manager Bobby Julich til cyclingnews.com.
Her hentyder Julich til, at O'Grady er en af de ryttere på Bjarne Riis' hold, som kæmper om en af de ni pladser på holdet, som rejser til Tour de France, der begynder den 3. juli.
Massestyrtet i går gik også ud over Lance Armstrong fra Radioshack og Cervelo TestTeams Heinrich Häussler. Begge ryttere har forladt løbet.