BG Banks Litterære Rådgivningsforum har valgt fotobogen ?Krig og kærlighed’ af Henrik Saxgren til Årstidens Bog. Bogen handler om flygtninge og indvandrere, der har bosat sig i Norden på grund af krig eller kærlighed.
»Henrik Saxgren kunne have tilbragt fire år på en mere bekvem måde, end han gjorde, da han arbejdede med ?Krig og kærlighed’. Men han vil noget med sit liv, sine evner og sin kunst,« motiverer formanden for BG Banks Litterære Rådgivningsforum, Jørn Lund.