Siden tirsdag har en 80-årig mand været efterlyst, da han ikke dukkede op til en aftale. Men hverken til fra borgere eller politiets egen eftersøgning bar frugt. Derfor blev der fredag indsat en helikopter i jagten.
Og helikopterpersonalet spottede under eftersøgningen en personbil i Vesterskov ved Roskilde. På jorden kunne politiet konstatere, at bilen var kørt fast, og ved siden af den lå den efterlyste mand død.
Kriminalteknikere og en retsmediciner har foretaget undersøgelser på findestedet uden at finde tegn på, at der kunne være foregået noget strafbart i området.
Den savnedes pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet og fundet af hans bil.