Den 41-årig kvinde, som var meldt savnet i adskillige dage, før hun blev fundet død i en skov, er nu blevet obduceret.
Obduktionsrapporten fastslår, at kvinden døde af nedkøling. Det skriver TVmidtvest.
- Obduktionen viser ikke tegn på kriminel karakter, siger efterforskningsleder Peter Justesen til TVmidtvest.
Kvinden forsvandt tidligt om morgenen den 5. december. Siden blev hendes bil fundet aflåst og fastkørt lidt nord for byen Bryrup.
På trods af massiv eftersøgning med blandt andet hundepatruljer og droner, lykkedes det ikke politiet at finde den efterlyste kvinde.
Efter 12 dage, blev hun fundet død i et skovområde ved Løndal Gods af nogle jægere.
Kvinden havde hverken sin mobil eller overtøj med da hun forsvandt.