Retten i London har kendt en saudiarabisk prins skyldig i at have myrdet sin hjælper på et hotel i London i februar.
Prins Saud Abdulaziz Bin Nasser, der er nevø af Saudi-Arabiens konge, blev kendt skyldig for både mord og for vold af særligt grov karakter på Bandar Abdulaziz, der blandt andet holdt prinsen med selskab på flere rejser.
Prinsen har erkendt, at han har slået manden ihjel, men at det ikke var hans hensigt.
Ofret døde efter at have brækket nakken, adskillige ribben og fået skader på hjernen. Han havde desuden flere bidemærker i sit ansigt og på sine arme og ører.
Ifølge anklageren havde bidene ikke afgørende indflydelse på Bandar Abdulaziz' død, men at de havde en "tydelig seksuel karakter."
Den endelige dom i sagen står til at falde i dag. Prinsen risikerer fængsel på livstid.
Prinsens advokat afviser teorierne om, at prinsen havde et homoseksuelt forhold til Bandar Abdulaziz.
Homoseksualitet er forbudt ved lov i Saudi-Arabien.
Prins Saud Abdulaziz Bin Nasser er både nevø og sønnesøn af kong Abdullah, da hans forældre er fætre og kusiner.