En følelse af skam.
Sådan beskrev Juan Antonio Pizzi, Saudi-Arabiens landstræner, følelsen efter torsdagens 0-5-ydmygelse i VM-åbningskampen mod Rusland.
- Modstanderens hold behøvede ikke rigtigt at gøre en stor indsats for at vinde denne kamp.
- Vi er nu nødt til at glemme denne følelse af skam og begynde at tænke på den næste kamp, siger Pizzi ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Pizzi, som har været ansat i jobbet i syv måneder, blev spurgt til risikoen for at blive fyret efter nederlaget.
- Uanset hvad der sker, så har jeg min filosofi, og jeg vil gøre det bedste, jeg kan. Jeg stoler på vores planer og mine spillere.
- Jeg stoler på, at vi leverer en bedre indsats i vores næste kamp, siger argentineren.
Saudi-Arabien havde inden Pizzis ansættelse på kort tid fyret både Bert van Marwijk og Edgardo Bauza som landstrænere.
- Denne kamp bør ikke danne grundlag for noget. Vi spillede ikke på den måde, vi havde planlagt. Det er op til os selv at forblive positive og tænke på næste kamp, fastslår Pizzi.
Saudi-Arabiens næste kamp er mod Uruguay på onsdag i Rostov. Forinden skal Uruguay spille mod Egypten fredag aften.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.