En teriyaki-sauce solgt i Rema 1000-butikker over hele landet kaldes nu tilbage, da det indeholder gluten – uden at være deklareret sådan.
Det skriver producenten bag, Pure Garden, i en pressemeddelese.
Indholdet af gluten kan især være problematisk for allergikere. Spiser de produktet, kan de opleve sygdom.
Produktet, der kaldes tilbage, er helt præcist:
Teriyaki Sauce af mærket Nemt og Grønt
Nettoindhold: 40 gram
Bedst før : 17/11-2024 til 1/2 2025
EAN-stregkode nr.: 5714701014055
Forbrugerne rådes til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.