Efter en hård omgang Tour de France skal rytterne til fest og nyde lidt afslapning med familien. I aften er det også tid til at evaluere egen indsats, og selvom tour en ikke betød trøjer og podieplads til alle, var mange godt tilfredse.
- Ganske vist blev jeg nummer fire, som jeg også blev det i 2006. Jeg er langt fra skuffet. Det var jeg sidste år, siger CSC-kaptajn Carlos Sastre.
Han ser nu frem til løbet i San Sebastian før Vueltaen.
En anden CSC-rytter Cansellara ser også fremad mod VM og var stolt over indsatsen, der betød gult antræk i den første uge.
- Det har været en god tour, og jeg er fint tilfreds - både med mit eget resultat og med CSC s indsats, sagde han til TV2 efter omfavnelser af sin lille datter og kys til konen.
Selvfølgelig var Soler, der vandt bjergtrøjen, en glad mand. Han betegnede oplevelsen som magisk og mente det var helt specielt at iføre sig bjergtrøjen som kun 24-årig.
- Det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Jeg er meget lykkelig og sender en venlig hilsen til alle colombianere, lød det fra Soler ifølge Tv2.dk.
Soler er den tredje colombianer til at vinde den prikkede trøje, og efter sigende skulle selve præsidenten have lykønsket ham på hans mobiltelefon.
Selvom glæden var stor mange steder - enten over indsaten eller over endelig at være færdig - var det hårdt for Rabobank, der sendte Michael Rasmussen hjem i onsdag og skulle bruge ekstra motivation for at forrtsætte de sidste dage. Alligevel har holdet valgt at fejre sig selv.
- Normalt ville vi have haft en kæmpe fest, fordi vi havde vundet Tour de France. Vi holder nok en fest alligevel, men det bliver en anderledes fest. Rytterne kan stadig være stolte over at have gennemført touren, sagde Erik Dekker.