Da SAS på et pressemøde i Stockholm søndag eftermiddag oplyste, at selskabet stiller samtlige 27 fly af typen Dash 8 Q400 i hangaren, var producenten Bombardier ikke orienteret om beslutningen.
Det oplyste SAS danske vicekoncernchef, John Dueholm, på pressemødet.
- Vi går nu i forhandling med Bombardier om, hvad der skal ske, men yderligere kommentarer har jeg ikke lige nu, sagde han.
Han tilføjede, at SAS vil forsøge at Bombardier til at tage flyene tilbage, som SAS har leaset af Bombardier. Leasingaftalerne udløber ifølge epn.dk i 2010 og 2012.
De 27 Dash 8-fly har fragtet cirka fem procent af selskabets passagererer, og vil gå hårdt ud over især indenrigstrafikken i Danmark og de korte ruter i Norden og til og fra Baltikum.
Ruterne er så vigtige for SAS, at selskabets hurtigst muligt vil skaffe erstatningsfly i Europa, så rutenettet kan blive intakt igen.
- Vi har derfor besluttet at
gå ud på markedet for at søge efter al mulig erstatningskapacitet så vi
så hurtigt så muligt kan få erstattet Q400-flyene. Helt nøjagtigt hvor
vi ender ved vi ikke endnu," siger John Dueholm.