SAS tjener 330 millioner på sommer-månederne

Flykoncernen SAS fik i andet kvartal et mindre overskud, men har stadig underskud målt på første halvår.

Andet kvartal gav flykoncernen SAS et overskud før skat på 331 millioner kroner. Dermed lapper man lidt på det store underskud fra første kvartal.

Samlet for første halvår har SAS dog haft et underskud på 679 millioner kroner før skat.

Selskabets omsætning for første halvår er steget svagt fra 18,4 milliarder kroner sidste år til nu 18,7 milliarder kroner.

- Selv om resultatniveauet ikke er tilfredsstillende, ser vi nu, at vores strategi 4Excellence begynder at give resultater, siger SAS-koncernchef Rickard Gustafson i en kommentar.

/ritzau/

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.