SAS skal på slankekur og nedlægger 300 fuldtidsstillinger i administrationen.
Det meddeler flyselskabet, der dog ikke oplyser, i hvilke lande afskedigelserne vil finde sted.
Nedlæggelsen af de 300 administrative stillinger sker som led i SAS-planen 4Excellence. Af planen fremgår det, at flyselskabet hvert år skal reducere omkostninger med tre til fem procent.
"Det er afgørende i forhold til at styrke vores konkurrencemæssige position, at vi når målet om at reducere omkostningerne med tre til fem procent årligt. Som led i planen må vi reducere antallet af ansatte i administrationen," siger SAS's øverste topchef Rickard Gustafson.
"Desværre betyder det, at gode og loyale medarbejder må forlade SAS. Men jeg er overbevist om, at målet er nødvendigt," siger han.
Meddelelsen om, at SAS nedlægger 300 kontorjob i Skandinavien kommer samtidig med, at Arla bekræfter, at to mejerier skal lukkes, og at Nykredit har meldt ud, at en større fyringsrunde er på vej.