Krisen kradser i Skandinaviens tidligere så stolte luftfartsflagskib.
SAS føler sig igen nødsaget til at fyre, og denne gang skal selskabet af med 300 fuldtidsstillinger. Det fremgår af flyselskabets årsrapport, der blev fremlagt mandag.
De nye fyringer kommer udover de 4.300 fyringer, der allerede er annonceret under spareprogrammet, SAS Core.
Selskabet oplyser også, at det har udstedt obligationer for cirka 580 millioner svenske kroner.
Det er en del af en større obligationsfornyelse på i alt to milliarder svenske kroner.