SAS Danmark må desværre aflyse 65 afgange ind og ud af København den 16. september .
SAS Danmark må desværre aflyse 65 afgange ind og ud af København den 17. september .
Som konsekvens af den ekstraordinære situation, har SAS beklageligvis måtte aflyse alle flyvninger til og fra London City foreløbig frem til og med den 21. september .
Forbudet mod at flyve med flytypen Dash 8-Q400 efter to flyulykker i Aalborg og Vilnius i Litauen på grund af defekte landdingsstel tvinger fortsat SAS til at aflyse en masse flyafgange her i weekenden og et stykke ind i næste uge. Mandag og tirsdag drejer det sig om i alt 101 fly. Søndag som sagt 65 fly.
- Vi har ikke noget overblik over, hvornår flyene kan indsættes på vores ruter igen. Nu har vi foreløbigt fået dispensation til at flyve Dash 8-flyene hjem til sikkerhedstjek i København og Stockholm. De første to fly blev lørdag fløjet hjem med landdingsstellet slået ud under hele flyvningen, så vi var sikre på, at de kunne lande sikkert, siger kommunikationskonsulent i SAS, Lisbeth Reinwaldt, til Avisen.dk.
I alt 27 Dash 8-Q400 fly skal gennemgå et omfattende sikkerhedstjek i København eller Stockholm. Statens Luftfartsvæsen ophæver først flyforbudet, når SAS kan dokumentere, at flyene er sikre at flyve med.