Sara Slott Petersen kunne ikke hamle op med de allerbedste, da den danske hækkeløber mandag skulle forsøge at kvalificere sig til OL-finalen i 400 meter hæk.
Slott Petersen måtte nøjes med en sjetteplads i sit semifinaleheat. Vinderen af semifinalen blev amerikanske Lashinda Demus i tiden 54,06.
Petersens tid på 56,21 sekunder rakte helt sikkert ikke til videre avancement - det er nemlig sådan, at kun de to bedste i de tre semifinaler bliver direkte kvalificeret til finalen. Derudover kommer de to hurtigste løbere fra alle tre semifinaler også videre til finalen.
På mange måder havde Sara Slott Petersen allerede indfriet forventninger ved at nå frem til semifinalerne, og det ville være en gigantisk overraskelse, hvis den 25-årige dansker skulle blive blandt de otte bedste ved OL.
Hun kunne derfor stille op uden de store nerver på det olympiske stadion, der ligesom alle de andre aftener var fyldt med begejstrede briter. De heppede naturligvis på hjemmebanehåbet Perri Shakes-Drayton, der blev nummer tre.
Danskeren startede fint, men de bedste begyndte hurtigt at trække fra. Da hun nåede ind på de sidste 100 meter, kæmpede hun for at nå op på femtepladsen, men blev afvist.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.