Både Cesar Santin og Alexander Farnerud bliver klar til mandagens topopgør i SAS Ligaen mellem Brøndby og FC København.
Brasilianeren er med i Ståle Solbakkens trup til opgøret på den københavnske vestegn, mens Farnerud er med i den 18-mands trup, som Kent Nielsen har udtaget til sin første opgave for Brøndby.
Til gengæld må FCK undvære den stærke forsvarsspiller Mikael Antonsson, der må stå over på grund af en knæskade. Det forventes, at Ulrik Laursen glider ind ved siden af Mathias Zanka Jørgensen i midterforsvaret i stedet for Antonsson.
Lokalbraget sparkes i gang klokken 19 mandag.