Mens Rusland har samlet omkring 130.000 soldater tæt på Ukraine, er det internationale samfund ved at samle sig i tilfælde af en russisk invasion.
Mandag mødtes EU-landenes udenrigsministre i Bruxelles. Her havde de samtaler med USA's udenrigsminister, Antony Blinken, for at finde en vej til at få Rusland til at undlade at sende soldater ind over grænsen til Ukraine.
På mandagens møde var der politisk enighed om at forsøge dialog med Rusland for at dæmpet situationen. Men sker det ikke, så er EU-landene og USA enige om at igangsætte sanktioner i et omfang, som ikke er set før.
Det siger den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), efter mandagens møde.
- Vi er klar til at gennemføre de mest omfattende politiske og økonomiske sanktioner, hvis Rusland gør alvor af truslerne.
- Men vi er selvfølgelig også klar til at diskutere med Rusland. Det kræver, at Rusland stopper deres trusler og angreb på international lov og ret, siger Jeppe Kofod.
Ifølge Jeppe Kofod vil sanktionerne være mere omfattende end i 2014, hvor Rusland annekterede Krim-halvøen fra Ukraine.
- Sanktionerne vil ramme Putin og Kreml hårdt, siger Jeppe Kofod uden dog at gå mere i detaljer med sanktionernes konkrete indhold.
I december blev EU-landenes ledere enige om, at det skulle have "enorme" konsekvenser og omkostninger for Rusland, hvis landet angriber Ukraine. Men man fastslog ikke præcist, hvad der skal til for at indføre sanktioner.
Hvad er det helt konkret, der skal udløse sanktionerne?
- Det er klart, at hvis Rusland invaderer Ukraine, sender soldater ind over grænsen og så videre, så er vi klar til at respondere, siger Jeppe Kofod.
Hvis Rusland omvendt stopper truslerne mod Ukraine, vil der være basis for dialog.
- Så kan vi godt drøfte våbenkontrol, transparens omkring øvelser og forskellige andre risikoreducerende tiltag. Det vil skabe sikkerhed for alle europæere. Men der er vi desværre ikke endnu, siger Jeppe Kofod.
Søndag fastslog USA's udenrigsministerium, at man har bedt familiemedlemmer til udstationeret personale om at forlade landet. Den amerikanske ambassade i Kijev er dog fortsat åben trods den anspændte situation.
Skal Danmark også trække personale hjem fra Ukraine?
- Vi vurderer løbende situationen. Vi har et beredskab på ambassaden i Kijev, og vi er klar til at rykke, hvis sikkerhedssituationen ændrer sig. Det er myndighederne, der vurderer, hvornår det i givet fald skal ske, og der er vi ikke endnu, siger Jeppe Kofod.
Mandag foreslog EU-Kommissionen desuden en finansiel hjælpepakke på 1,2 milliarder euro (op mod ni milliarder kroner) til Ukraine. Det skal hjælpe landet til at klare sig igennem den økonomisk svære situation som følge af konflikten med Rusland.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, forventer opbakning til udspillet fra EU-Parlamentet og medlemslandene.
/ritzau/