Da dopingforsker Rasmus Damgaard fandt en uregelmæssighed i en prøve fra en CSC-rytter, valgte Bispebjerg Hospital i første omgang at anbefale en sanktion mod rytteren.
Det oplyser Ritzau, ifølge Bt.dk.
Men efter en nærmere gennemgang af prøven, der var blevet foretaget i maj, blev sanktionen droppet.
Bo Belhage, der er forskningschef ved Bispebjerg Hospitals Afdeling Z siger, ifølge BT.dk, at hospitalet har forpligtet sig til at råbe op overfor CSC, hvis der er uregelmæssigheder i rytternes prøver.
Derfor blev både dopingmyndighederne og UCI kontaktet, men sammen med internationale eksperter vurderede hopsitalet efterfølgende, at der ikke var videnskabeligt belæg for den anbefalede sanktion.