En person er i livsfare efter et alvorligt knivstikkeri i nat.
Episoden fandt sted efter en Sankt Hans-fest på en parkeringsplads ved Hyacintgården midt på Amager. Og en anden er blevet slået i hovedet med en flaske ved Amager Strandpark.
"Der er i hvert fald en af de her to tilskadekommende, han er i... det er meget kritisk med den pågældende. Han er stukket flere gange i kroppen - forskellige steder på kroppen," fortæller den centrale efterforskningsleder Gunnar Nørager.
Politiet har afhørt et stort antal vidner, men de kender endnu ikke årsagen til knivstikkeriet. Den ene mand er ramt i leveren og kørt til Rigshospitalet.
"Den enes skade gør, at vi ikke kan tale med ham," fortæller han.
Den anden tilskadekomne fra Amager er også stærkt medtaget, men dog uden for livsfare:
"Den anden er blevet tildelt slag af forskellig karakter. Han er formentlig blevet slået med en flaske i hovedet og det er meget usammenhængende det vi har kunnet få ud af ham," fortæller Gunnar Nørager til Newspaq.