De fleste tror, at de kan afsløre en løgner, når de møder én, eller vurdere om folk lytter til det, man fortæller. Men kan de nu også det?
Vi har ved hjælp af to kropssprogseksperter, konsulent i personlig fremstilling Nastja Arcel og forfatter til bogen Kropssprogets Psykologi Jacob de Lichtenberg, aflivet fem myter om kropssprog.
1. Øjenkontakt skaber nærvær
Både og. Til en vis grænse sender øjenkontakt positive signaler. Når man helt op på at have øjenkontakt 90 procent af tiden, signalerer det seksuel interesse. Hvis man derimod når helt op omkring 100 procent vedholdende øjenkontakt, signalerer det i stedet truende adfærd.
Vil du have majestætisk udstråling? Få guiden på Søndag.dk
2. Et fraværende blik er tegn på, at personen keder sig
Falsk. Et fraværende blik er ofte tegn på, at man tænker på et eller andet. Det kan sagtens være en tanke, der er sat i gang af den igangværende samtale, så det betyder altså ikke nødvendigvis, at du er kedelig, fordi den, du taler med, har et fraværende blik.
3. Flakkende øjne er tegn på, at man lyver
Falsk. Det forholder sig nærmest omvendt. Når man lyver, har man faktisk tendens til at søge øjenkontakt, fordi man vil overbevise den anden om rigtigheden af det, man fortæller.
Det er ikke muligt at sige, om en person lyver, kun ved at se på kropssproget. I undersøgelser, hvor man har kigget på både stemmeleje, ordvalg og kropssprog, har man kun kunnet afsløre løgne i 70 procent af tilfældene.
Lyver du også? Det er du bestemt ikke alene om: Læs på Søndag.dk, hvor meget kvinder faktisk lyver
4. Begge personer i en samtale holder øjenkontakt i samme grad
Falsk. Den der taler, vil typisk holde mindre øjenkontakt end den, der lytter. Det skyldes, at den talende bruger sit blik til at genkalde sig de ting og minder, der tales om. Ofte vil den talende kun holde øjenkontakt en tredjedel af tiden, mens lytteren sagtens kan holde øjnene ved den talende i tre fjerdedele af tiden.
5. En overbevisende personlig fremtræden er noget, man er født med
Falsk. Et sikkert kropssprog er noget, man kan træne sig til. Det er faktisk ligesom med sport: Du er heller ikke født til at løbe et maraton uden at træne først.
Petrusjka Jeiner, redigeret af Karen Munk Ebbesen, SØNDAG, Aller Media