Rødspætter, torsk og ikke mindst de små industrifisk tobis nærmest hoppede op i nettene hos de danske fiskere, der med et stort smil kan se tilbage på 2006 som et fantastisk fiskeår.
For selvom mængden af fangede fisk blev reduceret med fem procent, var der 10 procent flere penge til fiskerne i 2006.
Det viser tal fra Fiskerdirektoratet.
Det skyldes ikke mindst den lille og aflange fisk tobis – også kaldet sandgrævlingen – der bruges til fiskemel og fiskeolie.
Mængden af tobis var stort set den samme, men prisen er steget med næsten raketfart på fisken. Og det skyldes et langt større udbud, siger Helge Lyng, næstformand i fiskemelsfabrikken Triplenine på Esbjerg Havn.
»Hvis du køber et kilo laks, kan du næsten være sikker på, at fisken er opdrættet med mel og olie fra en tobis. Og da efterspørgslen på laks og dermed mel og olien er steget over hele verden, kan vi også give en bedre pris for fisken,« siger Helge Lyng fra Triplenine, der hvert år modtaget 500 tons tobis, langt størstedelen af de landede industrifisk.
De vigtigste fiskarter i 2006 var torsk, sild, jomfruhummer, rødspætte og tobis.