Er vi som lille land bedst tjent med at gøre, som stormagterne siger, eller skal vi i højere grad forsvare vores land og vores holdninger med risiko for at ende i konflikt?
Spørgsmålet er aktuelt, fordi det onsdag er 75 år siden, at den danske regering afviste en række krav fra den tyske besættelsesmagt og stoppede med at gøre, som tyskerne befalede.
Den såkaldte samarbejdspolitik er efterfølgende blevet kritiseret for at være for slap, og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) følger da også en anden kurs i dag.
- Objektivt set lykkedes forehavendet jo for den daværende regering, der forsøgte at skåne Danmark for ødelæggelser og tab af menneskeliv.
- Men det gav nogle moralske tømmermænd. Efter krigen valgte vi så side og meldte os ind i Nato, og det er dér, vi står nu. Vi står frem, er til stede og tager ansvar, siger Samuelsen.
Han bemærker, at vores ydre fjender varierer over tid. Først var det tyskerne, og under den kolde krig var det Sovjetunionen.
- I dag bliver vi presset fra mange sider. Det er ikke kun USA og Rusland, vi skal forholde os til, men også islamistisk terror, Kina, brexit og Mellemøsten.
- Lakmusprøven hver gang er, om vi står fast på vores værdier, siger ministeren.
Dermed læner han sig op ad tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, der i en tale i 2003 tog markant afstand fra samarbejdspolitikken.
Det skete, fem måneder efter at Danmark var trådt ind som deltager i Irak-krigen.
- Læresætningen fra 29. august 1943 er, at hvis man mener noget alvorligt med vore værdier, med frihed, demokrati og menneskerettigheder, så må vi også selv yde et aktivt bidrag til at forsvare dem.
- Også imod svære odds. Selv når der skal træffes upopulære og farlige beslutninger, sagde Fogh dengang som en forklaring på sin mere aktivistiske udenrigspolitik.
75-årsjubilæet for samarbejdspolitikkens afslutning bliver markeret med en mindehøjtidelighed i Holmens Kirke i København samt mange andre steder i landet.
/ritzau/