De har været med til at stifte det nye parti, Ny Alliance, sammen med Naser Khader. Men Anders Samuelsen og Gitte Seeberg har ofte ikke haft samme holdning til politiske spørgsmål. Det skriver Politiken.
De to politikere har nemlig været uenige i 26 procent af de 1.393 afstemninger, de har deltaget i under deres tid i EU-parlamentet.
Men det bekymrer ikke Anders Samuelsen. Til Politiken siger han, at efter som de to var medlem af forskellige partier, ville det være mærkeligt, hvis de havde stemt helt ens.
- Tallet viser, at vi er enige i 75 procent af de sager, vi har stemt om, og det vidner om et stort værdifællesskab, siger Anders Samuelsen.