Liberal Alliances politiske leder, Anders Samuelsen, befandt sig i Finland, da han fik besked om, at der skal afholdes folketingsvalg 5. juni.
Han var i Rovaniemi til møde i Arktisk Råd, da han måtte rejse hjem med det først mulige fly.
Samuelsen glæder sig til at skulle føre valgkamp og opfordrer vælgerne til "at holde hovedet koldt og hjertet varmt".
- På den ene side har det aldrig gået bedre, end det gør nu. Danskerne har muligheder som aldrig før, men vi er udfordret på vores værdier.
- Derfor er det vigtigt, at vi står sammen om at modarbejde formørkede kræfter.
- Vores budskab i valgkampen vil være en positiv liberalisme med rationelle, gennemtænkte planer, der giver os en større sammenhængskraft i Danmark, siger han og sætter ord på, hvem han hentyder til.
- Det er kræfter, der forsøger at splitte os ad og tale os fra hinanden. Det er både Rasmus Paludan, det er de voldelige venstreorienterede, og det er islamisterne.
- Jeg håber, at vi ikke som politikere falder i den grøft, og derfor håber jeg på en valgkamp, hvor vi hver især fremlægger vores politik på en sober måde, siger partilederen.
Han ser det ikke som noget problem, at folketingsvalget og valget til Europa-Parlamentet lapper ind over hinanden.
- Jeg tror godt, at danskerne kan skille de to valg ad. Vi har tidligere haft et kommunal- og et folketingsvalg på samme dag, så selvfølgelig kan det lade sig gøre, siger han.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.