Det meget omtalte drama om de somaliske pirater, der i den seneste tid har bortført massevis af skibe, skal nu filmatiseres, og Samuel L. Jackson er allerede skrevet på rollelisten.
Den 60-årige Jackson er i rollen som freelance journalist og forhandler Andrew Mawangura, som fungerede som mellemmand, da de somaliske pirater angreb og kaprede skibe, skriver Ananova.
Filmprojektet er stadig på sit første stadie, og der er derfor ikke blevet valgt instruktør eller producer til filmen endnu.
Indtil videre er det kun Jackson og produceren Andras Hamori, der arbejder på manuskriptet. De to har tidligere arbejdet sammen under optagelserne til filmen 'The 51st State', mens de også har planer om et samarbejde angående filmatiseringen af forfatteren J.G. Ballards roman 'Running Wild'.