Håndboldklubben GOG Svendborg TGI har i dag lagt en plan på bordet for et salg af det kvindelige ligahold for fremover kun at fokusere på herrene.
Planen skal redde GOG, der er i underskud med 4,8 millioner kroner og er på vej mod konkurs, skriver Fyns Amts Avis.
Med et delvist salg af kvindeholdet og ved samtidig at flytte til Odense, skal spareplanen hente omkring fem millioner kroner ind årligt.
Ambitionerne er dog stadig de samme i den fynske klub. Her satser de nemlig stadig på, at både mænd og kvinder skal nå slutspillet i den kommende sæson.