Liverpool-stjernen Mohamed Salah er særdeles tvivlsom deltager, når Egypten på fredag spiller sin første VM-kamp i 28 år.
Salah døjer fortsat med skulderproblemer efter Champions League-finalen for godt to uger siden, hvor han måtte udgå efter en nærkamp med Real Madrids Sergio Ramos.
- Han har stadig smerter ... ved denne type skade er der brug for tre ugers pause, før man er tilbage på banen, siger Egyptens landsholdslæge Abou el-Ela ifølge nyhedsbureauet AFP.
Salah måtte da også nøjes med at være tilskuer, da holdkammeraterne søndag trænede for første gang i Tjetjeniens hovedstad, Grosnij, hvor holdet har træningsbase.
Skaden forhindrer dog ikke den hurtige mand angriber i at glæde sig til sin første VM-slutrunde.
- Jeg er spændt. Det går godt, og min moral er høj. Det er svært at sige, hvad vi kan opnå, men vi har store ambitioner, og jeg håber, vi får et godt resultat, siger Salah, der blev kåret til årets spiller i Afrika i 2017.
Skulle han ikke blive klar til premierekampen mod Uruguay på fredag, har han yderligere fire dage til at pleje sin ømme skulder, inden egypterne møder Rusland i kamp to.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.