Af Mads Jensen og Anna Rossman
Thejsen
Kort efter at Sveriges socialdemokratiske
partiformand Mona Sahlin steg ned fra talerstolen på det danske socialdemokratis
kongres i Aalborg, brød uenigheden ud i lys lue mellem de to kvindelige
partiledere.
- Jeg tror, at Sverige vinder landskampen i aften,
sagde den tidligere svenske statsminister Mona Sahlin med en kæmpe buket røde
roser i hånden.
Mona Sahlin, der ligesom Helle Thorning går efter at blive sit
lands leder, havde ellers netop rost sit danske modstykke til skyerne og sendt
rigelige mængder af opbakning i Helle Thornings retning. Men der findes altså en
kant for den skandinaviske søstersolidaritet.
- Sådan må det være. Når det handler om fodbold,
gælder det om at vinde for hvert enkelt land. Desværre kan jeg ikke være her
sammen med Helle og se kampen, da jeg sidder i et fly, sagde den svenske
socialdemokrat til Nyhedsavisen.
Helle Thorning glædede sig derimod over, at
landskampen bliver vist på en storskærm efter festmiddagen i aften.
- Jeg elsker at se fodbold i fjernsynet, og det skal
nok give en god portion ekstra stemning, når Danmark vinder i aften. Det er
ærgerligt, at Mona ikke kan være her, men jeg har tænkt mig at sende hende et
par sms er i løbet af aftenen, smilede den
danske statsministerkandidat.