Pressede arbejdsforhold på jobcentrene betyder, at udsatte unge sidder fast i ledighed.
Sådan skriver 34 sagsbehandlere på Jobcenteret for de unge i København i et fælles opråb i Information.
- Vores hverdag er også præget af dyb frustration over alt for mange sager pr. medarbejder og ensidigt fokus på at overholde regler om hyppighed af samtaler og aktiveringer frem for borgernes behov, skriver sagsbehandlerne i debatindlægget.
De 34 frustrerede sagsbehandlere er blevet inspireret af deres kolleger på jobcenteret Lærkevej til at tage bladet fra munden og råbe højt om pressede arbejdsforhold, der går udover borgerne.
Til dagligt arbejder de med sårbare borgere mellem 18 og 30 år, som er ledige på arbejdsmarkedet. Mange af dem er ramt af fysiske eller mentale handicap, hjemløshed og/eller misbrugsproblemer efter en turbulent opvækst med omsorgssvigt og manglende skolegang.
Men de manglende ressourcer på Jobcenteret betyder, at de udsatte borgere ikke kan få den hjælp til at komme i gang, som de har behov for, skriver sagsbehandlerne.
120-180 borgere pr. behandler
Flere af sagsbehandlerne sidder med ansvaret for 120-180 af de unge. For hver borger er der afsat en halv time.
Her skal sagsbehandleren nå at skabe et overblik over sagen, følge op på sidste samtale, registrere samtalen, lave nye aftaler om aktivering og hente nye udtalelser på diverse behandlingsforløb.
For de unge der har mere sammensatte problemer skal sagsbehandlerne desuden også have et overblik over deres sag i Socialforvaltningen, læse dokumenter fra læger, speciallæger eller psykiatrien og kende til de tiltag, der indtil videre er foretaget.
På 30 minutter kan alt det ikke lade sig gøre på en måde, der giver mening for de unge.
- Kombinationen af alt for mange sager pr. sagsbehandler og forfølgelsen af rettighed medfører en uhensigtsmæssig cocktail af uforberedte samtaler og planløse aktiviteter, skriver sagsbehandlerne.
Gør som i Hjørring
De har et ønske om, at de engang vil kunne lave en meningsfuld indsats for de unge med individuelle løsninger, som er koordineret på tværs af relevante forvaltninger og sammensat i samarbejde med den unge selv. Men en sådan helhedsorienteret løsning kræver ekstra ressourcer.
Det har de gjort i Hjørring, hvor der er blevet ansat flere socialrådgivere, etableret flere tværfaglige teams og investeret i flere tilbud. Resultatet stod ifølge sagsbehandlerne klart: Langt færre var på kontanthjælp, og kommunen havde et overskud på 25 millioner kroner i 2017.
Satsning bærer frugt i Hjørring, der har opgraderet jobcentret for 125 mio. kroner. og fået 600 kontanthjælpsmodtagere i job. Læs historien her.
Nu opfordrer de 34 sagsbehandlere Københavns Kommune til at følge efter Hjørring, så København også kan blive en foregangsby på beskæftigelsesområdet.