Ny undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening viser, at mange socialrådgivere ude i de danske kommuner sidder med langt flere tunge børnesager end det anbefales.
I undersøgelsen er 800 sagsbehandlere blevet spurgt om deres arbejde, og meldingen er klart. De er overbebyrdede, og de frygter selv, at det store arbejdspres går ud over de børn, de burde hjælpe.
"Jeg sidder med 86 tunge familiesager." "Der er alt for mange til at kunne gøre sit arbejde tilfredsstillende og fagligt forsvarligt." "Da jeg startede som nyuddannet, sad jeg med 59 sager fra dag ét," svarer nogle af de frustrerede socialrådgivere i undersøgelsen ifølge Information.
Efter sager som Tønder-sagen og andre gruopvækkende af slagsen, blev klart, at antallet af sager på sagsbehandlernes skriveborde, havde betydning for de svageste.
Dansk Socialrådgiverforening anbefaler derfor, at sagsbehandlere på børneområdet maksimalt skal have ansvaret for 55 sager, men undersøgelsen afslører, at nogle sagsbehandlere sidder med dobbelt så mange sager.