Ligebehandlingsnævnet fik fra 1. januar 2016 mulighed for at afvise sager, hvis klageren ikke var personligt involveret i sagen. I 2016 blev 20 sager afvist med den begrundelse.
Her er et udpluk af de klager, der blev afvist.
KLAGER FRA MÆND
Svømmeklub
En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet, fordi en svømmeklub opkrævede 1.600 kroner i kontingent pr. voksne og 1.000 kroner i kontingent pr. sæson for etniske kvinder. Manden mente, at klubben dermed forskelsbehandlede etnisk danske kvinder og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Men da klager som mand ikke tilhørte den persongruppe, som klagen vedrørte og således ikke var direkte berørt af den påståede forskelsbehandling, afviste nævnet af behandle sagen. Manden havde ingen retlig interesse i sagen.
Pris til sygeplejersker
En mandlig sygeplejerske klagede over, at et magasin havde tildelt en kvindepris til danske sygeplejersker. Klageren mente, at det var diskriminerende at give en kønsspecifik pris til et fag. Ligebehandlingsnævnet afviste sagen. Klageren havde ikke en individuel og aktuel interesse i sagen, lød begrundelsen.
Job i isbar
En 26-årig mand, der boede i København, klagede over et jobopslag fra en isbar i Nordjylland, som søgte efter kvinder mellem 15 og 17 år. Klageren var uforstående overfor, at kvindelige ekspedienter skulle være bedre egnede end mandlige og mente, at der skulle annonceres ud fra ideen om, at begge køn havde samme mulighed for at kvalificere sig til jobbet. Ligehandlingsnævnet afviste klagen, fordi manden ikke havde nogen individuel og aktuel interesse i sagen.
Pigetur til Marokko
Da en mand søgte på 'pigetur' på nettet, fandt han en tur til Marokko, der var forbeholdt kvinder. Manden følte sig så stødt, at han klagede til Ligebehandlingsnævnet med krav om en godtgørelse på 10.000 kroner svarende til rejsens pris. Manden forsøgte ikke at deltage i rejsen. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden ikke var direkte berørt og afviste sagen.
Mænd som sexobjekter
En mand klagede over en TV-reklame for en spillevirksomhed, som, han mente, fremstillede mænd som salgbare sexobjekter. Ifølge klageren var reklamen krænkende for det mandlige køn. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at den mandlige TV-seer ikke var direkte berørt og afviste klagen.
KLAGER FRA KVINDER
Pelsreklame
En kvinde klagede over en pelsreklame, som hun fandt kønsdiskriminerende. Reklamen indeholdt et billede af en kvinde i pels liggende på en sportsvogn plus teksten 'HAPPY WIFE. HAPPY LIFE.' Kvinden ønskede at få stoppet pelsreklamen, og at firmaet blev straffet økonomisk. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke var direkte berørt og afviste klagen.
Natklub for 'rigtige mænd'.
En kvinde fandt en busreklame for en natklub kønsdiskriminerende og klagede til Ligebehandlingsnævnet. Hun var harm over et billede af kvinde i en udfordrende posering plus den ledsagende tekst om, at natklubben var mødestedet for 'rigtige mænd'. Ifølge kvinden spillede den formulering på, at man kun er en mand, hvis man går på natklub med afklædte kvinder. Reklamen bidrog til et problematisk kvindesyn, mente klageren. Ligebehandlingsnævnet afviste sagen, da kvinden ikke var direkte berørt.
Model i trusser
En kvinde klagede over en reklame for butterflies, som hun fandt diskriminerende. Reklamen, der kunne ses på en hjemmeside, viste billeder af kvindelige modeller i trusser, våde herreskjorter og butterflies. Sexistisk og upassende, mente klageren. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke var direkte berørt og afviste sagen.
Nøgen kvinde i badeforhæng
En kvinde klagede over en busreklame for 'moderne glasløsninger'. Reklamen viste et billede af en nøgen kvinde indpakket i et badeforhæng. Hvis firmaet havde valgt at bruge forskellige kropstyper, ville der have været tale om kreativ markedsføring, mente klageren. Nu blev det i stedet til 'kønsdiskrimination og sexisme'. Ligebehandlingsnævnet afviste sagen, fordi kvinden ikke var direkte berørt.
Mindre fedt uden kniv
En kvinde klagede over en busreklame for et privathospital, som hun fandt kønsdiskriminerende. Reklamens illustration var et billede af en nøgen kvinde ledsaget af teksten 'FEDT' og '20-25 % MINDRE UDEN KNIV'. Kvinden på billedet havde i forvejen ikke særlig meget fedt på kroppen, bemærkede klageren, der ønskede, at reklamen blev fjernet, og at privathospitalet skulle betale en økonomisk sanktion. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klageren ikke var direkte berørt og afviste sagen.
Kilde: Ligebehandlingsnævnet.