Den 72-årige pakistanske far, der var tiltalt for at have beordret sin søn til at begå et æresdrab, er i dag en helt fri mand.
Byretten i Hørsholm frikendte ham allerede den 27. november, men muligheden for at sagen ville blive anket var stadig til stede. Indtil i går.
Her til morgen oplyser Statadvokaten for Sjælland nemlig, at sagen ikke bliver anket til Østre Landsret.
»Vi har gennemgået sagen og læst forklaringerne. Efter vores vurdering var beviserne ikke gode nok til at fælde dom i byretten, og derfor har vi ikke tilstrækkelig grundlag for at tro, at sagen vil fået andet udfald i landsretten,« siger anklager Annette Vester hos Statsadvokaten for Sjælland.
Den 72-årige pakistansk far blev frikendt for at have beordret sin søn til at begå et æresdrab på sin lillesøster. Drabet skulle udføres, fordi søsteren ville skilles fra sin mand.
Han og seks familiemedlemmer blev dog kendt skyldige i at have dannet det tæskehold, der i juni gennembankede sønnen, fordi han nægtede at adlyde sin fars ordre.