En sættevogn med en større landbrugsmaskine på ladet brød mandag morgen pludselig i brand.
Branden brød ud, da sættevognen var på vej ad Vejlevej ved landsbyen Hampen mellem Silkeborg og Brande.
Branden fik fat i den bageste del af vognen, og på billeder fra uheldsstedet kan man se, at varmeudviklingen var så voldsom, at der gik ild i nogle træer på stedet.
Umiddelbart gik det kun ud over sættevognens bageste del - landbrugsmaskinen slap tilsyneladende.