Af Anders Heissel - anhe@dny.dkOverarbejde burde kunne spares op gennem livet og veksles til blandt andet barselsorlov, nedsat arbejdstid og ferie, når man har lyst.
Det foreslår to arbejdsmarkedsforskere i Politiken mandag.
Den nye model er et bud på en ny vej for det danske arbejdsmarked, hvor stadig flere lønmodtagere bukker under med stress og andre arbejdsbetingede sygdomme. Modellen skal nytænke det danske arbejdsmarked og gøre det muligt at spare overarbejde op i en særlig bank og gennem hele livet kunne bruge de opsparede timer og justere arbejdstiden efter behov.
Ideen er at spare op i en national timebank, der bliver forvaltet af arbejdsmarkedets parter. Her kan man trække timer på kontoen, når man i perioder af livet har brug for at arbejde mindre.
»Pointen i timebankmodellen er, at vi begynder at se arbejdet i et længere perspektiv og fokuserer på, hvilke behov et menneske har over et helt liv. Her skal lønmodtagerne have retten til at gå på nedsat tid i perioder af arbejdslivet mod til gengæld at være lidt længere på arbejdsmarkedet,« siger Thomas Bredgaard til avisen.
Arbejdsgiverne frygter, at ordningen vil få danskerne til at arbejde mindre, end de gør i dag, mens fagbevægelsen er klar til at diskutere modellen