Med udsigt til en kommende baby er Elvira Pitzner og Mortada Haddad begyndt at kigge efter hus.
Derfor har han sat sin lækre lejlighed til salg, fortæller han på Instagram - for ikke mindre end 18.5 millioner kroner.
- Vi kigger på hus, og derfor er min elskede lejlighed nu på markedet, skriver Mortada Haddad blandt andet.
Mortada Haddad deler også et link til ejendomsmægleren og der er i den grad tale om rendyrket luksus.
I annoncen lyder det blandt andet.
Lejligheden i Klerkegade 2C på 1. sal er en delvis 2-etagers med glasvægge og 5 meter til loftet.
Fra den private parkeringsplads med ellader til en værdi af over 1 million er der elevator til døren.
Alt er lige om hjørnet, også kulturen med gallerierne, balletten i Det Kongelige Teater og skuespillet i Skuespilhuset.
Byens grønne væresteder som Sankt Annæ Plads og Kongens Have er fristeder, som gør en by til en metropol.
Marmorkirken og den nye Metronedgang med bilfri passage til Frederiksgade ligger få hundrede meter væk, det samme gør Nyhavn og Kongens Nytorv.
Se selv den vilde luksus lige her.