Det er kun to år siden, at tv-værten Anders Breinholt og hustruen Line købte drømme-sommerhuset på Bornholm. Men nu sætter parret sommerhuset til salg igen.
Det fortæller Ekstra Bladet, der henviser til Breinholts egen Instagram-profil, hvor salgsplanerne bliver luftet.
Her understreger Anders Breinholt, at salget ikke skyldes skilsmisse.
- Vi sælger vores sommerhus (Og nej vi skal ikke skilles - vi har en plan), skriver Anders Breinholt om beslutningen.
Det 71 kvadratmeter store sommerhus, der ligger lige uden for Svaneke, er sat til salg for 4,5 mio. kr. - 400.000 mere end Breinholt gav for huset for to år siden.
- Det er 100% blandt Bornholms bedste beliggenheder. Det er ikke verdens største, men udsigten og roen! Du bliver forelsket med det vuns, lyder det videre fra Anders Breinholt.
Breinholt er efterhånden ved at være rutineret udi køb og salg af sommerhus, idet han før købet på Bornholm i 2021 solgte sommerhus i Odsherred.
Se huset på Bornholm her: