Saddams død er et hit på nettet

Saddam Husseins hængning er hurtigt blevet det mest eftertragtede videoklip på internettet. Den skjulte optagelse af selve hans død er set af hundredetusinder.

Mere om Saddam Husseins død:
David Trads blogger om dødsvideoen
Se vidoen på Liveleak.com
Se videoen på Google Video.
Vær opmærksom på, at det er stærke billeder, der er uegnet for børn

En skjult optagelse af Saddam Husseins sidste minutter går i disse øjeblikke verden rundt. Videoen er sandsynligvis optaget med mobiltelefon og viser de øjeblikke, som den officielle version ikke har med. Den ukendte person, der optager videoen, filmer da lemmen går under Saddam, og hans nakke brækkes. Efterfølgende zoomer han ind på Saddam Husseins hovede, mens det hænger i løkken.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Klippet er øjeblikkeligt blevet et af de mest søgte på internettet. På video-hjemmesiden YouTube er syv af de otte mest sete videoer i øjeblikket nogle, der hedder »Saddam hængt«. Tilsyneladende har brugerne af YouTube endnu ikke lagt optagelsen af selve dødsøjeblikket ud.

Det har til gengæld brugere af Google Video og LiveLeak. Og her er den barske video populær.

På LiveLeak er dødsvideoen allerede set af 366.935 personer, mens videoen på Google Video er set af over 34.000.

I klassisk internet-stil er mange brugere allerede begyndt at bruge videoens popularitet til at få deres egne budskaber ud eller bare til at gøre grin med Saddam-hysteriet. En stor mængde video-klip er det seneste døgn blevet lagt ud under titler med Saddam Hussein og hængning i, men når brugeren klikker på dem, viser de noget helt andet. En enkelt advarer i flere minutter om stærke scener, inden der kommer et billede af en Star Wars-figur. En anden viser et introbillede af Saddam, hvorefter der kommer private optagelser af You-Tube-brugeren, der gør grin med nogle køer.

Hvis du har stærke nerver, kan du klikke på linksene nedenfor.

Advarsel: Klippene viser voldsomme nærbilleder af Saddam Husseins død.

LiveLeak:
http://www.liveleak.com/view?i=863ce7d4a3

Google Video:
http://video.google.com/videoplay?docid=-5543085919122001921&q=saddam+hanging

Det bliver der sagt på videoen:
http://avisen.dk/bliver-sagt-doedsvideoen-311206.aspx

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.