På et tidspunkt i den kommende måned vil Iraks tidligere præsident, Saddam Hussein, blive henrettet. Men ifølge et afskedsbrev, som diktatoren skrev i november, er han ikke bange for at dø.
»Jeg ofrer mig selv. Hvis Allah ønsker det, vil min sjæl komme derhen, hvor den hører hjemme, hos martyrerne. I kender jeres bror og leder, som I kender jeres egen familie, og han har aldrig bøjet sig for tyrannerne og er forblevet som et sværd imod dem,« står der blandt andet i det håndskrevne afskedsbrev.
Saddam Hussein opfordrer også irakerne til at fortsætte deres kamp mod de fremmede magter i landet.
»Oh stolte irakere i den heroiske modstandsbevægelse. Oh sønner af nationen, ret jeres kamp mod dem, der har invaderet landet. Lad ingen dele jer. Længe leve den hellige krig,« står der.
Den irakiske regering har afvist at kommentere, hvordan, hvornår og hvor den tidligere diktator skal dø, skriver Reuters. Det er ikke muligt for den irakiske regering eller præsident at omgøre dødsdommen.
I Amnesty International er man skuffet over beslutningen og beskriver retssagen som farvet og under indflydelse af politiske magthavere.
»Vi er principielt imod dødsdomme, men specielt i denne sag, da dommen kommer efter en meget farvet retssag,« siger en talskvinde fra Amnesty International til Reuters.