Fire danske soldater er tilbage på dansk grund, efter at de søndag blev såret af vejsidebomber i Helmand-provinsen i Afghanistan.
"De landede i går formiddags og er nu på Rigshospitalet. De blev fløjet hjem via den engelske lufthavn Norton," siger presseofficer Kim Grünberger fra Hærens Operative Kommando (HOK) til ekstrabladet.dk.
Én af de sårede er en 24-årig konstabel, som fik de værste skader, og hans tilstand er kritisk men stabil ifølge HOK.
Alle sårede har været i kontakt med deres pårørende, og flere har selv kunnet ringe hjem til familien.
Soldaterne blev fløjet hjem via Norton-lufthavnen i England, og Rigshospitalet tager sig nu af dem.
Det var to forskellige vejsidebomber, der sårede soldaterne.