Mens der ikke engang er sat dato på folketingsvalget endnu, så er Socialdemokraternes formand allerede ved at planlægge et magtskifte sammen med Villy Søvndal fra SF.
Aftalen er, at Socialdemokraterne sætter sig på halvdelen af ministerposterne, SF får to tredjedele og politikere fra De Radikale kan sætte sig til rette i de sidste ministersæder. Det erfarer Jyllands-Posten.
Angiveligt skulle de to partier have lavet aftalen så tidligt, for at der ikke opstår splid, hvis det bliver til en rød sejr. Samtidig vil formændene, i følge centrale kilder, have et den nye regering hurtigt leverer resultater, skriver avisen. Der er dog ikke direkte sat hverken navne eller parti-bogstaver på, hvem der overtager de enkelte ministerier.
Ingen i Socialdemokraterne eller SF vil bekræfte, at der allerede ligger planer. Heller ikke De Radikale vil forholde sig til fordelingsmodellen.
"Hvis der er et nyt flertal på valgnatten, så støtter vi, at Helle Thorning-Schmidt bliver statsminister. Men det afgørende er, at vi kan blive enige om et nyt regeringsgrundlag og den politik, der skal føres," siger Morten Østergaard fra De Radikale til avisen.