Når den første forårssol titter frem, vrimler det også frem med myrer. Umiddelbart virker de uskadelige, så længe de forbliver i haven, men ifølge Arne P. Nielsen fra Dansk Skadedyrskontrol kan myrerne gøre stor skade i haven.
- På terrassen kan myrerne underminere fliserne, og stenene kan blive løse og skæve. Det er vigtigt, du behandler, hvis der er problemer med myrer i indkørsler, stenterrasser, husmure og sokkelkanten, forklarer Arne P. Nielsen.
Frygter du dræbersnegle i haven: Læs, hvordan du slipper af med dem på isabellas.dk
Kan skade dine gulve og vægge
Heller ikke inden for er myrerne uskadelige. Der er god grund til hurtigt at slippe af med de små kryb, for de trives i bittesmå sprækker og formerer sig lynhurtigt, og har de først fundet vej indenfor, kan de gøre stor skade på dine gulve og vægge. Myrerne behøver kun halvanden millimeter for at komme ind gennem væggene, så sørg for at tætne små huller i dine ydervægge.
Prøv også disse syv effektive myrer: Råd på isabellas.dk
Ifølge Fødevarestyrelsen er myrelokkedåserne et effektivt middel mod myrerne, fordi de indeholder forgiftet føde, der lokker myrerne frem fra deres bo. Når myrerne finder føden, lægger de duftspor ud, og derved lokkes de andre myrer hen til den forgiftede føde. Myrerne bringer derefter den forgiftede føde tilbage til boet og boet vil gå til grunde efter et stykke tid.
Eilen Anthoniussen, ISABELLAS, Aller Media