Mange danskere kunne i morges vågne op til en sms-besked fra SKAT, der glædeligt kunne fortælle, at din forskudsopgørelse ligger klar i din skattemappe på skat.dk.
På den måde kan du nemt se, hvad du skal betale i skat i 2010.
På skat.dk vil du kunne se dine tal for indkomst, fradrag, trækprocent med videre, som SKAT regner med er gældende for dig i 2010.
Sådan gør du:
1. Gå til www.skat.dk/tastselv
2. Log på TastSelv med digital signatur eller TastSelv-kode.
3. Find linket 'Forskudsopgørelsen 2010' under Skattemappen.
4. Tjek tallene. Hvis din økonomi har ændret sig, kan du vælge at ændre tallene i opgørelsen. Men kun hvis der er sket markante forandringer. Du kan også ændre tallene i løbet af 2010, hvis du oplever ændringer i din økonomi senere.
5. Vil du ændre, skal du gå ind under 'Indberetning/beregning' og vælge linket 'Ændre forskudsopgørelsen'.
6. Når du har ændret, vil din arbejdsgiver/lønudbetaler automatisk få dine nye skattekortoplysninger. Du behøver ikke selv gøre mere.