Når vi mister én, vi elsker, vil vi helt naturligt føle sorg. Sorg er den følelse, vi skal igennem for at komme videre med livet, livet uden den elskede. Og som gør, at man senere kan finde mening og glæde i en ny tilværelse uden den, man har mistet, og at fremtiden trods alt indeholder muligheder, oven i købet ofte nye muligheder.
En stor sorg er naturligvis altid forbundet med en stor forandring, og vi reagerer forskelligt på denne ”afsked”. Det fortæller Trine Hostrup Dige, der er teolog, gestaltterapeut og brevkasseredaktør på baby.dk. I sin praksis møder hun bl.a. børn og forældre i sorg.
Gråden er vigtig
”I min praksis ser jeg desværre ofte, at forældre ikke har rum til børns sorg. De er måske selv helt knuste og kan ikke overskue kravet fra barnet i sorg. Og i mine sorggrupper for børn oplever jeg, hvor vigtigt det er, at børnene har nogle at dele sorgen med. Hvis man har én, som man har tillid til, og som ser én, så er verden stadig hård uden mor eller far, og jeg er ikke helt alene”, siger Trine Hostrup Dige.
I sådanne situationer er det vigtigt, at forældre eller andre voksne tæt på, hjælper og støtter barnet i at gå i sorggruppe eller terapi. Her er der mulighed for at græde, skælde ud og være urimelig, uden at man gør de voksne kede af det eller vrede. Det, man har brug for ved kriser og sorg, er en slags førstehjælp i form af en kærlig arm, en voksen, der rummer barnets sorg, et sted, hvor der er plads til at græde ud uden at skulle tage hensyn til andre. Gråden er vigtig, fordi den virker afspændende på kroppen og fjerner den angst, der kan sidde i kroppen.
”Jeg oplever ikke sjældent, når jeg har børn og unge i terapi, at gråden kommer, fordi jeg f.eks. spørger om de er andet end kede af det, om de f.eks. også er vrede. Gråden kommer simpelthen, fordi vrede, hævn mm indtil da har været forbudte følelser, og pludselig bliver barnet set, hørt og taget alvorligt, som det er, og skal ikke forstille sig, være tapper eller lignende”.
”Det går jo nok alt sammen”
I sit arbejde med børn og unge oplever Trine Hostrup Dige ofte, at samfundet og omgivelserne er bange for, at sorgen skal vare for lang tid. Man skal tage sig sammen, lære at blive glad igen, og ”det går jo nok alt sammen, du skal bare i gang igen”. Velmenende ord, men sjældent særligt virksomme.
Dét, der er vigtigt i forbindelse med børn og sorg, er at de ikke kommer ud af deres brudte relation med en nedsat følelse af egen værd. Det er nemlig heller ikke sådan at man ikke kan være glad i en sorgproces. Det er de færreste, der er kede af det hele tiden – selvom det føles sådan.
Et par gode råd i forbindelse med børn og sorg:
- Vær ikke bange for at tale med barnet om, hvad der sker, når ”vi går bort”. Indrøm at du ikke ved, hvordan himlen ser ud, hvordan Gud ser ud mm. Men fortæl hvad du tror, hvis barnet spørger.
- Hjælp evt. barnet med et slags afskedsritual. Det kan f.eks. være at tegne en tegning til den afdøde, for lidt større børn at skrive et brev – det vigtigste er, at du hjælper barnet med at sætte ”ord” på de mest centrale tanker og følelser i forhold til den afdøde.
- Måske var begravelsen i kirken for overvældende for barnet, så han/ hun knap nok nåede at være ordentligt tilstede – lav evt. et lille ritual, hvor I tænder lys, spiller/ synger en sang barnet holder af.
- Lad barnet komme ud med alle de følelser, det har. Hvad enten det er vrede, sorg, lettelse osv. – der er ingen forkerte eller rigtige følelser. Dét, der er vigtigt, er, at barnet kommer hel ud af tabet. Når vi erkender et tab og sørger over det – og får lov til det - vil vi med tiden blive mindre vred, ulykkelig mm., og i stedet for være i stand til fortsat i fremtiden at turde træde ind i nye relationer.
Oprindeligt publiceret på www.baby.dk