Som forælder kan du gøre meget for at gøre barnets sprogforståelse større og give det et rigt ordforråd.
Taler du til dit barn eller med dit barn?
Det lyder som en lillebitte forskel, men faktisk har det afgørende betydning, om du bare siger ting til dit barn, eller om I faktisk indgår i en dialog, hvor du reagerer på det, som barnet siger.
Det fortæller Jakob Stenz, som er bestyrelsesformand i Audiologopædisk Forening og arbejder som logopæd Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Greve Kommune.
- Det er rigtig vigtigt, at man lytter til, hvad barnet siger og bygger videre på det. Man skal gå ind i samtalen og følge barnets interesse, siger han.
På den måde kan man bruge ordene på forskellige måder og gøre barnets forståelse dybere og bredere.
Det kan være en lille dagligdagssituation, som at barnet siger, "se mor, der er et spejl".
- Så kan man sige, "ja, der er et spejl, det kan jeg spejle mig i og se mig selv. Det kalder vi at spejle, og derfor kalder vi det et spejl. Kan du også spejle dig i det?, siger han som eksempel
På den måde bliver et spejl til mere end et tilfældigt ord - det er faktisk knyttet til spejlets funktion.
Generelt anbefaler Jakob Stenz, at man gør brug af de hverdagssituationer, der hele tiden byder sig til.
Det kan være, når I er ude at handle sammen og taler om de varer, I skal have.
Det kan også være, når du læser en bog for barnet. Stop op ved billederne, og snak om, hvad der foregår. Snak om de ting, barnet ikke kender ordet for. Det kan være, der er en sommerfugl i hjørnet.
- Så kan I tale om, at der er en sommerfugl. Og næste gang der er et billede af en, så kan du referere til, at der er den jo igen den sommerfugl. Og tredje gang I ser den, kan det være, at barnet selv kan huske det og prøver at sige sommerfugl.
- Du kan sige, at det er sjovt, at det hedder en sommerfugl, for det er faktisk slet ikke en fugl, selv om den kan flyve. Men vi ser dem kun om sommeren, siger Jakob Stenz.
At man bruger tid på at tale om det, man har læst sammen, betyder, at det siver meget bedre ind hos barnet, fortæller Birgitte Albæk Henriksen, som er formand for Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder.
Hun arbejder som privatpraktiserende læse- og talepædagog hos Mit barns sprog og foreslår, at man kobler nye udtryk på for at udvide barnets forståelse.
- Har I læst et gammelt eventyr, kan I snakke om, at der kalder de det en kongedatter i stedet for en prinsesse, men at det faktisk er det samme. Så bliver ordforrådet meget dybere, siger hun og tilføjer:
- Lad barnet stille alle sine spørgsmål til historien, det hjælper også på sprogforståelsen. Man kan begynde enormt tidligt med at tale om detaljer - på deres individuelle niveau.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk, Ritzau FOKUS