Af Mia Qvist Scheelsbeck, Traffic Center, Aller Media
Det er efterår, og dermed bliver dagene kun mørkere og mørkere og koldere og koldere. Og det er i høj grad noget, der kan mærkes på vores generelle træthed og humør.
Faktisk lider omkring fem pct. af danskerne af vinterdepression, og det er i høj grad mørket, der spiller en rolle. Men mørket påvirker også vores søvnbehov og træthed.
- Lys og mørke er i høj grad med til at styre vores døgnrytme. Jo mørkere det bliver, desto større søvnbehov. Det mest optimale ville være, hvis vi sov længere hver nat om efteråret og vinteren, men vi har jo ikke færre opgaver på arbejdet og i familien i denne årstid, så det er et meget svært råd at give videre, forklarer Mikael Rasmussen.
Han peger på, at man faktisk bør sove en time eller to længere om vinteren, hvis man skal lytte til kroppens behov, men at det formentlig er de færreste, som har tid til det.
13 gode råd: Sådan falder du i søvn uden piller
Få masser af lys
Der er dog en anden løsning i stedet for at forsøge at få to timers ekstra søvn dagligt. Man skal nemlig sørge for at få så meget lys som muligt, så man regulerer kroppens indre døgnrytme.
- Det handler om, at man får synkroniseret sin døgnrytme. Den er med til at styre hormon-udskillelsen, kropstemperaturen mv., og her på de nordlige breddegrader kan vi se, at folk simpelthen ikke frigiver ligeså meget serotonin, også kaldet humørhormonet, om vinteren. Derfor handler det om at få så meget lys som muligt om vinteren. Det er både godt for humøret og døgnrytmen, forklarer Michael Rasmussen.
Kvinder skal sove 20 minutter længere end mænd: Læs mere på Søndag.dk
Dyrk lysterapi om morgenen
Er man meget hårdt ramt at træthed og tristhed, kan lysterapi være en god løsning.
- Når du føler dig mere træt om vinteren, skal du have så meget lys som overhovedet muligt. Har du problemer med humøret, så prøv lysterapi. Og helst om morgenen. Forskning har vist, at det er med til at forbedre humøret, siger søvneksperten.
Søvn er vigtig når du skal tabe dig: Læs mere på Søndag.dk