Rute 9 hedder turen fra Svendborg nedover Langeland og via LangelandsFærgen til Lolland, hvor Rune 9 slutter i Maribo.
Ruten bringer vækst til Sydfyn
Og der kommer ekstra trængsel på Rute 9, når Femern-forbindelsen åbner. Og holder planen, sker det i 2021.
”Det ser vi rigtig mange muligheder i. Men ser rigtig mange muligheder for at man vil bruge Femern-forbindelsen endnu mere og dermed også at man kan bidrage ved at tænke et vestligt ben ind og en tilslutning fra Svendborg til Lolland og dermed skabe vækst og udvikling,” forklarer Borgmester i Svendborg Lars Erik Hornemann.
Borgmestre indgår samarbejde
Derfor vil kommunerne Svendborg, Langeland og Lolland have gjort Rute 9 klar til Femern. Vejene på begge sider af Langelandsbæltet skal udbygges, så flere biler kan komme igennem.
En aflastning for Storebæltsbroen
Bilerne skal uden om de små landsbyer og trafiksikkerheden øges. En hurtigere Rute 9 vil give vækst i lokalområdet, bedre mobilitet på arbejdsmarkedet og være en aflastning til Storebæltsbroen, ifølge kommunerne.
”Hvis man får kørt en linjeføring direkte over Svendborg, Langeland og Lolland, så kan man skære en væsentlig del af overfartstiden af,” siger Borgmester på Lolland, Holger Schou Rasmussen.
Ny Øst/Vest korridor
En hurtigere Rute 9 vil ud over at give muligheder for Syddanmark også skabe en helt ny Øst/Vest korridor i Danmark til gavn for pendlere, virksomheder, turister og den tunge trafik, der vil komme med den nye Femern-forbindelse.
Ovenstående indhold er sponsoreret