Du sidder i forberedelsen til eksamen. Spørgsmålet, du har trukket, virker fuldstændig fjernt for dig, og du tvivler på, om emnet nogensinde har været en del af pensum. Måske har det ikke, for det sker hvert år, at elever eksamineres i stof, der ikke er pensum, og så er det bare om at klage til rektor. Det fortæller formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Peter Kuhlmann.
»Der kan ske formelle fejl ved de mundtlige eksamener, såsom at eleven bliver hørt i noget, der ikke er pensum eller, at der mangler hjælpemidler. Hvis der er foregået noget forkert, vælger vi at give eleven en hurtig reeksamination,« siger Peter Kuhlmann.
Der kan også være mange andre årsager til at klage, blandt andet hvis man er utilfreds med sine karakterer. I dag er der få, der klager, og det giver langtfra altid en bedre karakter.
På Frederiksborg Gymnasium og HF, hvor Peter Kuhlmann er rektor, afleverede 250 elever sidste år deres større skriftlige opgave i 3.g. Blot fire elever klagede, og én elev fik medhold.
Men det skal ikke afholde gymnasieelever fra at klage.
»Man skal klage, hvis man føler, at noget er forkert. Eleverne skal have en begrundelse for at klage, det er ikke nok bare at være utilfreds,« siger Peter Kuhlmann.
Også i folkeskolen er det muligt at klage over en karakter, men det sker yderst sjældent, siger Aksel Kramer, konsulent i Danmarks Lærerforening. En karakter behøver ikke være endegyldig. Har du en god grund til at klage, så gør det - selvom du langt fra er sikker på at få medhold
»Jeg skal ikke udelukke, at det sker, men det er ikke et stort problem, og jeg har ikke hørt om det,« siger han.
Gymnasiale uddannelser: Du kan
bl.a klage over - rektors afgørelser i forbindelse med eksamen, -
karaktergivning ved studenter- og hf-eksamen,
Du skal altid aflevere klagen til rektor inden to uger efter, du har fået en karakter
Folkeskolen:
- Ifølge § 51 stk 1 og 2 i Folkeskoleloven kan en elev klage til
kommunalbestyrelsen over en karakter, senest fire uger efter den er
afgivet. Det er ikke et krav, at den er skriftlig, men det er en god
idé.
Læs mere på www.uvm.dk