Ifølge gamle kinesiske teorier så besidder alle både maskuline og feminine energier. Det er vigtigt, at disse energier eller sider er i balance. Det lyder måske lidt abstrakt, men måske du ikke behøver at være spiritual for at få glæde af disse principper.
Som moderne kvinde er der nemlig meget, du skal leve op til. Der er forventninger fra alle sider, som kræver handling, struktur og logisk tænkning. Det er også vigtigt, men du må ikke glemme også at dyrke dine feminine sider. Her får du derfor nogle ideer til, hvordan du kan gøre det.
Giv plads til skønheden
Mens din maskuline side tager sig af det praktiske og det meget ordentlige, vil din feminine side få mere plads, når du dyrker æstetikken. Du kan derfor få glæde af at give skønheden mere plads i dit liv.
Det kan du gøre ved at udsmykke dit hjem med kunst og lys og flotte farver.
Du kan også give skønheden mere plads hos dig selv ved at dyrke din indre og ydre skønhed. Den indre skønhed handler om at være et godt menneske, og den ydre kan du dyrke i dine skønhedsrutiner, som du kan få flere ideer til hos Beautyliving.
Giv plads til kreativiteten
Du vil også slippe din feminine side løs, når du slipper fantasien løs og bruger din kreativitet. Det behøver ikke at have noget med skønhed at gøre, for du kan være kreativ på mange forskellige måder, som for eksempel:
- At male
- At spille musik
- At lave mad
- At dyrke din have
- At fotografere
- At lære fra dig
Der er naturligvis mange flere måder, du kan dyrke din kreativitet på, og det vigtigste er, at det er noget, du kan lide. Du behøver faktisk slet ikke at være dygtig til det, men giv plads til at udforske din egen kreativitet.