Smerte, når man bøjer nakken. Høj feber, sløret bevidsthed, hovedpine kvalme og opkastninger. Disse symptomer kan pege i retningen af sygdommen meningitis.
Viser disse faresignaler sig, er det en god idé at ringe 112 - og ikke vente på vagtlægen.
To typer
Der findes to typer af meningits. Den ene skyldes bakterier, mens den anden er en virus.
Den første type meningits, hvor sygdommen kommer fra bakterier, er den farligste. I løbet af meget kort tid kan den koste dig livet, og lægerne ved ikke helt, hvorfor fuldstændig raske mennesker får denne form for meningitis. Den kræver øjeblikke behandling, hvor antibiotika skal sprøjtes direkte ind i venerne.
Hvis sygdommen ikke behandles, er der næsten 100 procent dødelighed.
Forebyggelse
Du kan ikke selv gøre noget for at forebygge meningitis. Derfor er det vigtigt at holde øje med symptomerne, særligt nakkestivhed. Helt små børn op til to år vil ikke altid være stive i nakken.
Et andet symptom kan være små blødninger i huden på størrelse med kanppenålshoveder. Det er et alvorligt tegn på, at bakterier har spredt sig til blodet.
Den type meningitis, som skyldes en virus, er sjældent farlig og går over af sig selv.