* Kaesong er en industripark, som Nordkorea og Sydkorea driver i fællesskab. Den ligger 10 kilometer inde i Nordkorea.
* Kaesong blev oprettet i 2004 som symbol på samarbejde på tværs af den stærkt militariserede grænse og som led i en forsoningsproces.
* Den var tænkt som model for fremtidigt økonomisk samarbejde mellem nord og syd.
* I Kaesong benytter Sydkorea billig nordkoreansk arbejdskraft til at producere lavteknologiske varer såsom gryder, tøj, sko og ure.
* Flere end 50.000 nordkoreanere arbejder på fabrikker i Kaesong-komplekset, hvor omkring 120 sydkoreanske firmaer har etableret sig.
* Flere hundrede sydkoreanere rejser hver dag til og fra Kaesong.
* Grænseovergangen blev sidste gang forhindret i 2009 som protest mod en militærøvelse, som USA og Sydkorea foretog. Den blev genåbnet dagen efter.
* Kaesong er meget vigtig for den nordkoreanske økonomi og sikrer regimet i Pyongyang hård valuta.
/ritzau/