Sådan fester kendisserne til Distortion

Thomas Skov, Thomas Ernst, Faustix og Mads Langer har taget del i den populære københavnske gadefest.
Thomas Skov jubler efter sin Distortion-debut.
Thomas Skov jubler efter sin Distortion-debut. Foto: Simon Skipper/Scanpix

Den københavnske gadefest Distortion indtager i disse dage hovedstaden med feststemte mennesker og høj musik.

Flere celebre stjerner har også festet igennem til årets Distortion, som onsdag var forbi Nørrebro, torsdag indtog Vesterbro, og både fredag, lørdag og søndag vælter Refshaleøen.

Selv om Thomas Skov har boet i København i otte år, fortæller den 31-årige tv-vært på sin blog, thomasskov.dk, at det i år er første gang, han deltager i festlighederne.

Distortion-debuten var en kæmpe succes, fortæller DR-profilen i et blogindlæg.

- Det er en dejlig aften, der tager til i dejlighed, som tiden går. Jeg går glad i seng - for det holder sgu at feste i byen sammen med masser af glade mennesker - det skal jeg prøve igen, lyder det blandt andet fra ham i indlægget.

Skuespilleren Thomas Ernst festede torsdag med ved et arrangement på Onkel Dannys Plads på Vesterbro, viser han på Instagram.

- Stærkeste minde, skriver den 27-årige Vild med dans-deltager til et billede, hvor han overværer en optræden.

Popstjernen Mads Langer og dj'en Faustix har været blandt årets optrædende artister til Distortion.

Faustix, der er forlovet med tv-personligheden Irina Olsen, optrådte nemlig foran et feststemt publikum i hjertet af byen, viser han på Instagram.

- Rådhuspladsen, tusind tak, skriver den 27-årige hitmager, der bærer det borgerlige navn Morten Brangstrup Olsen.

Mads Langer væltede derimod Nørrebro, viser han på Instagram. Under hashtagget "Distortion" lader han billedet af de mange feststemte mennesker tale for sig selv.

Læs Thomas Skovs blogindlæg HER

Se billederne her:  

Faustix

Langer

Ernst

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.